De fleste mennesker oplever kriser i deres liv, hvor livet kan føles svært. Det kan være svært at tænke positivt og finde sine egne styrker, når der opleves modgang. Måske bøvler du med uhensigtsmæssige tanker, måske føler du dig stresset, utilstrækkelig eller ikke forstået. Måske er du sorgfuld efter tab af en af dine kære… Ja, der er mange grunde til at søge professionel hjælp!
Jeg er uddannet til at hjælpe dig med at finde mening og nye positive handlemuligheder gennem psykoterapeutiske samtaleterapier. Alt fra en enkelt samtale til eventuelt flere kan være lige netop DET, der hjælper dig videre til at leve at aktivt og meningsfuldt liv.
Da jeg er stressmasteruddannet, kan jeg også hjælpe dig med at komme ud af en stressfuld periode eller et stressfuldt liv. Dette gælder uanset om du er let eller hårdt ramt. "Kuren mod stress" Er et unikt personligt stresshåndteringsforløb, der i løbet af ca 3 måneder vender din stress til overskud, ro og balance.